Madspild

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist.

Hvoraf husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år.

 

"Madspild er at;
 
smide mad ud, som kunne have været spist af en selv eller andre.
Meget kan spares, hvis man lærer sig at lave mad af rester.
 
købe mere ind, end man reelt har brug for.
Planlæg indkøbene og tag huskesedlen med, når man køber ind. Pas på mængderabatter for eks. "køb 3 betal for 2"-tilbud,
som får én til at købe mere, end man har brug for.
 
kassere et stykke frugt, fordi det er lidt rynket, er blevet stødt eller har en plet.
Skær i stedet skurv og pletter af. Brug også resten af frugten til frugtsalat eller smoothies.
 
smide mad ud, fordi det har været på bordet.
Stil kun så meget på bordet, som bliver spist op. Køl eller frys det varme mad ned hurtigst muligt.
 
skubbe madvarer bagud i køle- og køkkenskabe og sætte nye indkøb forrest.
Tjek indholdet af dit køle- og køkkenskab, inden du køber ind. Køb ikke nyt, før det gamle er brugt op.
 
lægge nye varer i fryseren, før de gamle af samme slags er brugt.
Sæt dato på frostvarer med tydelig og synlig skrift på emballagen.
 
smide den sidste rest i en tube, bøtte eller flaske ud, selv om indholdet er godt nok.
Op til 25% af maden går til spilde i uhensigtsmæssig emballage. Brug indholdet op, inden du køber nyt.
Stil ketchupflasken på hovedet, så det sidste er nemt at få ud. Kør en næsten tømt tube fra bund mod top over en bordkant.
Skær remouladeflasken op for at få det sidste ud.
 
fjerne og kassere for mange yderlag af salat, kål, løg og lignende.
Skyl grøntsagerne frem for at skære dig ind til den ’rene’ kerne.
 
bruge lige netop den del af en vare, som står i opskriften og kassere resten.
Planlæg din madlavning med brug af rester af både råvarer og tilberedte emner.
 
smide mad ud, som er opbevaret forkert og derfor er blevet muggent, råddent, for tørt og lignende.
Hvis der ikke er angivet tip om opbevaring på det, man køber, så bør man spørge i butikken. Det er ikke flovt at spørge
- det er mere flovt at lade være.
 
smide kød, rødder og knolde ud, som man har kogt suppe på.
Man kan blende suppeurterne til en sauce og skære reelt kød i tern, som kan komme i suppen.

 

                             Kilde; www.madspild.net